V E D T Æ G T E R
for den selvejende institution
Skandinavisk Offshore Radio Historie
§ 1.
NAVN:
Navn er Skandinavisk Offshore Radio Historie (SORH).
Binavne: Radio Mercur historie
DCR historie
Skånes Radio Mercur historie
Radio Syd historie
Radio Nord historie
§ 2.
HJEMSTED:
Ringsted Radio Museum, Sct. Hansgade32, 4100 Ringsted.
§ 3.
FORMÅL:
Formålet er at indsamle, bearbejde og bevare materiale der alsidigt belyser reklameradioen i Norden herunder, at det indsamlede programmateriale digitalt holdes tilgængeligt for medlemmer og efter formåen også for offentligheden
§ 4.
MEDLEMMER:
Institutionen har følgende muligheder for medlemskab:
Som medlemmer kan optages personer der er offshore-radio interesserede.
Der er tre former for medlemskab:
• ordinære medlemmer (op til 65 år) – Kontingent 200 DKK for danske/udenlandske
• ordinære medlemmer over 65 år – Kontingent 100 DKK for danske/udenlandske
• æresmedlemmer – afgiftsfri
Gruppe 1 + 2 har stemmeret
For at oprette medlemskab skal institutionens vedtægter overholdes, og kontingentet betales rettidigt.
Et medlem kan udtræde med øjeblikkelig varsel med henvendelse til bestyrelsen. Kontingent refunderes ikke.
Et medlem kan ekskluderes af en enig bestyrelse i det tilfælde refunderes forholdsmæssig kontingent.
§ 5.
INSTITUTIONENS FORMUE:
Formue kapital tilpasses løbende efter aktiviteternes behov, ved indbetalinger fra medlemmer (medlemskontingent § 4), tilskud og fra aktiviteter, der anses for naturlige i forbindelse med fremme af formålet.
Der tilstræbes balance mellem indtægter og udgifter med en rimelig reserve til imødegåelse af uforudsete udgifter, forsinkelse med indbetalinger o. lign..
§ 6.
HÆFTELSE:
Alene institutionen hæfter med sin formue.
§ 7.
GENERALFORSAMLING:
Generalforsamlingen er øverste myndighed.
Generalforsamling afholdes som Skypekonference eller lignende.
Indkaldelser til generalforsamling, udsendelser af referater mm sker alene via e-mail og via institutionens hjemmeside der er under oprettelse.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, såfremt 25% af registrerede medlemmerne ønsker det, og skal af bestyrelsen afholdes senest 8 uger efter begæring herom er modtaget.
Medlemmerne der indkalder skal angive en dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling.
Ordinær generalforsamling skal finde sted senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb og med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse af bestyrelsen udkast af årsregnskab med revisorerklæring samt årsberetning
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab
4. Eventuelle indkomne skriftlig begrundede forslag fra medlemmer skal foreligge mindst 28 dage inden generalforsamling
5. Forelæggelse af budget for indeværende år, herunder fastlæggelse af kontingent
6. Resultatet af bestyrelsesposter
7. Valg af revisorer:
2 blandt institutionens medlemmer
samt evt en registreret eller statsaut. Revisor
8. Eventuelt
Generalforsamlinger skal indkaldes med mindst 14 dages varsel til samtlige medlemmer med angivelse af dagsorden og til den ordinære generalforsamling tillige
med udkast til regnskab med årsberetning. Forslag fra medlemmer om dagsordenpunkter til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger inden
generalforsamlingen, hvor disse forslag tillige udsendes til medlemmerne pr. e-mail .
Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal medmindre vedtægterne eller lovgivningen foreskriver et andet flertal.
Bestyrelsen skal 8 uger inden en generalforsamling orientere medlemmerne om generalforsamlings datoen ved e-mail og på hjemmesiden.
§ 8.
BESTYRELSEN:
Göran Carlsson, Ronny Forslund, Nils Eric Svensson, Jerry Katz, Ringsted Radio Museum
Bestyrelsen er selvsupplerende og skal være medlemmer.
Bestyrelsen udarbejder sin egen forretningsorden samt forretningsorden for de interne revisorer og fører protokol over forhandlinger og beslutninger, herunder generalforsamlingsprotokollat.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift.
Bestyrelsen ansætter den daglige forretningsmæssige ledelse og påser, at virksomheden drives i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter.
Bestyrelsen pegede på Kenneth Andersson som supervisor og samarbejdspartner omkring Skånes Radio Mercur og Radio Syd.
TEGNINGSREGEL:
Institution tegnes af formanden eller to bestyrelsesmedlemmer i forening der kan meddeles prokura.
§ 10.
REGNSKAB:
Regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Første gang fra stiftelse til udgangen af 2009.
Årsregnskabet opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik i overensstemmelse med lovgivningens krav.
§ 11.
REVISION:
Regnskab revideres af de valgte revisorer.
§ 12.
OPLØSNING:
Til vedtagelse af beslutning om opløsning kræves en extraordinær generalforsamlings godkendelse efter nedenstående regler.
Beslutning om opløsning af institutionen kræver at mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmer på den besluttende generalforsamling stemmer der for.
Fremkommer der et værdier ved likvidationen, fordeles disse efter indstilling fra bestyrelsen til beslægtede formål.
Ved opløsning af foreningen overdrages foreningens materialer til en organisation eller lignende der arbejder for kulturarv, medier eller tilsvarende.
Således fremlagt og godkendt på den stiftende generalforsamling den 9. august 2009
Pia Charlotte Schultz
dirigent