Radioskibene
Cheeta et 107 BRT tysk stenfiskerfartøj som var registreret i Panama og ejet af et reklamebureau i Liechtenstein. Natten mellem den 17. og 18. juli 1958 rev Cheeta sig løs fra sin ankerplads i Øresund og drev ind mod den svenske kyst, og gik på grund straks udenfor Malmö. Under stormen mistede hun sin antennemast og dele af senderudstyret blev også beskadiget under stormen.
Den 29. august 1958 trak Panama deres registrering på Cheeta tilbage.
I juli 1961 sejlede Cheeta til Kristiansand i Norge for at gennemgå nogle reparationer. Skibet blev leaset til et norsk shipping firma for nogle få måneder. Det blev anvendt til et fragtskib for at kunne transporterer forskelligt jernaffald mellem Skandinaviske havne.
Under en storm den 12. februar 1962 udsendte Cheeta et nødopkald SOS, og en slæbebåd trak Cheeta ind til Københavns Langelinie kaj. Her blev Cheeta tilbageholdt af politiet. Cheeta var stadig “statsløs”, selvom der stod malen Honduras på skibet. Skibet blev herefter solgt til Britt Wadner.
Den 9. januar 1963 blev af en svensk slæbebåd trukket ind til Malmö Yacht Club i Limhamn.
Under en storm den 17. september 1964 rev Cheeta sig løs igen, og gik på grund ved Malmö, med et hul i skibssiden under vandlinien. Ved middagstid den 19. september var skibet trukket fri og kom ind til Malmö for reparation. Om aftenen den 7. oktober 1964 sank Cheeta ved kaj 11 i Malmö havn. Dette skete med vilje, for at få fat i forsikringspenge. Imidlertidig var værdifuld udrustning, som generator, sendere fjernet fra skibet. Ved pågældende kajplads er der malet på kajsiden, at Cheeta sank her i 1964. Skibet blev senere trukket til Persöner i Ystad for ophugning.
Cheeta 2 I januar 1961 blev Cheeta erstattet af 450 BRT norsk registrerede coaster Habat and Mosken, nu navngivet til Cheeta 2. Om sommren i 1962 da Radio Mercurs radioudsendeler blev standset, blev skibet omdøbt til San Pedrito i en kortere periode. Skibet blev oplagt en periode i Københavns havn, senere blev den flyttet til Flensborg i Tyskland og derefter sejlet tilbage til en position udenfor København og der solgt til svenske Britt Wadner.
Den 20. januar 1966 blev Cheeta 2 nødsaget til at forlade sin ankerplads på grund af tyk pakis. På grund af Mi Amigos grundstødning, sejlede Cheeta 2 til en position udenfor Frinton i England for at erstatte Mi Amigos arbejde, mens skibet lå på værft. Den 21. juli 1966 gik ankeret istykker og fik assistance af en slæbebåd og blev trukket til Harkstead Buoy ved Stour River.
I 1967 sejlede skibet til Spanien og senere de Kanariske øer. I 1968 blev skibet sejlet til Cambia. Skibet Cheeta 2 optager den dag i dag plads i Bathurst havnen i Gambia, men skibets tilstand er meget ringe.
Lucky Star et 220 BRT fragtskib med to master blev bygget på H. can der Werff i Stadskanaal (en provins af Groningen i Holland) i 1913. Skibets længde er omkring 21. meter. Hun hed i begyndelsen Roelfina 1 og var ejet af Hendrik Holwerda fra Gasseltternijveen i Holland og havde navngivet skibet efter sin kone Roelfina. Skibet havde ingen motor men vad et sejlskib. Først i 1927 fik skibet installerede en tre cylindret motor fra Brons Motoren Fabriek. I 1961 blev denne skibsmotor udskiftet med en 220 pk motor lavet af Dan Normo. Det var ikke kendt, da skibet blev ombygget og større fra 131 til 167 BRT.
Mellem 1932 og 1946 var skibet ejet af H. Sloots Rzn og senere J. Sloots. I 1946 blev skibet solgt til C. Holschers Kustvaartbedrijf NV i Rotterdam og fik det nye navn MV Taurus. I 1956 blev skibet solgt til A. Oudman. I 1960 solgte Oudman MV Taurus til A. Brask Thomsen fra København, som ombyggede skibet i Stege havn til et radio skib. Nu var skibet regisreret som MV Lucky Star i Panama. Der findes ingen oplysninger om at skibet også var registreret som Nijmah Al Hazz fra Libanon, selvom der findes fotos af skibet hvor det tydeligt ses.
Skibet var under sommeren 1961 fortøjet under en periode ved Maashaven i Rotterdam i Holland. En vis Hr Knudsen fra Danmark havde problemer med at finde et velegnet skib til at registrerer som et nyt radioskib. På RadioVisies hjemmeside står der at Etablissement Technique International fra Liechtenstein var en ny ejer hvor tidligere Mercur medarbejdere som Anders Dahlerup, Nete Schreiner og Hans Vangkilde, som startede en ny radiostation DCR. Skibet blev udstyret til radioskib i en belgisk havn.
Den 16. auust 1962, borede det danske toldvæsen med 16 politifolk radioskibet “Lucky Star” klokken 4 om morgen. Aktionen blev senere debatteret meget i det danske Folketing, at man borede et skib i internationalt farvand. Mange skibe demonstrerede åbenlyst med at lade flagene gå på halv stang. Skibet blev trukket ind til Tuborg havn.
Lucky Star blev overtaget af CV Bron i København. som ombyggede skibet til en coaster med Hundested som hjemmehavn. I 1963 blev skibet solgt til Knud E. Witthoft Rasmussen og medejer Edvard Madsen fra Hundested. Skibet blev omdøbt til MV Kamila Witthoft. 6 år senere blev skibet solgt til Carl E. Larsen fra Nørresundby, som omdøbte skibet til MV Vendelbo med Århus som hjemmehavn. I 1974 blev skibet solgt til Poul Christenen som bragte skibet til ophug på Dansk Skibsophug i Nakskov.
Bonjour M.V. Bon Jour = Magda Maria = Mi Amigo
SS Margarete var et lille fragtskib som var 98 fod lang, bygget i 1921 af Deutsche Werke A.G. i Kiel i Tyskland. Skibets BTN var 129 tons, den var 23 fod bred og havde tre master. Skibets ejer var Ernst Simon A.G.
Skibet var en af tre identiske skibe bygget af Deutsche Werke i Kiel. En blev brugt som slæbebåd i Syd Amerika, mens den tredje sejlede i Mellemøsten.
Ernst Simon anvendte den fremfor alt for gods transport i Østersøen.
I 1927 blev SS Margarethe solgt til Heinrich Kopplemann som navnegav den efter sin kone, Olga. I 1928 blev skibet forsynet med en fire cylindret maskine og forstærket. En af masterne blev også udskiftet.
I 1936 blev maskinen udskiftet med en seks cylindret Klockner-Humbolt Deutz maskine og samtidig blev skibet forlænget til 111 fod da en ny midterdel blev bygget.
Fra den 5. juni 1941 blev skibet indlemmet i den tyske krigs marine. Skibet arbejdede i Kiel området indtil november 1943.
I 1944 blev Olga returneret til Kopplemanns. Heinrich Kopplemann døde under krigen, og hans kone overtog forretningen sammen med hendes søn.
I 1951 blev skibet endnu en gang forlænget til 133 fod.
I 1959 blev MS Olga observeret i Kiel og fundet egnet til at blive et radioskib. Den 31. maj 1960 blev MS Olga taget til Norder Werft i Hamborg. Lastrummet blev ombygget til studier og senderrum og mandskabs kahytter.
Den ansvarlige ingeniør, den 73 årige Dr. Pepke, sammen med kaptajn Kaj Hallonsten optrådte som konsulent.
Det blev planlagt at have en antenne mellem de to 125 fod master, men det endte med at man kun brugte den ene mast.
Den 10. august 1960 kom der et brev til skibsværftet der forklarede, at det var forbudt at installere, reparere eller drive en radio station uden tilladelse, en lov som Hitler havde lavet i sin tid.
Skibet fik nyt navn til MV Bon Jour, hvorefter hun sejlede til København, hvor hun lå på Langelinie og derefter i Frihavnen.
Masten blev rejst og 2 10.000 Watt continental electronics 316B krystal radio sendere blev installeret, efter at de var ankommet som 6000 løsdele fra USA.
Den 20. december 1960 kl. 18 sejlede skibet af sted til sin nye plads udenfor Stockholm i Sverige. Under rejsen dertil måtte man kaste anker ved Gotska Sandön for at reparere sendermasten der var ved at rive sig løs. Den 23. december fortsatte man rejsen til den bestemte position udenfor Stockholm.
Man testede senderne og fik problemer på Juledagen så personalet måtte søge land da man troede skibet skulle kæmtre.
2. juledag kom man igen ud til skibet som ikke havde lidt overlast, men man besluttede sig for at sejle det til værft for at se til at alt var OK.
Den 4. februar blev skibet endelig klart men under en storm et par dage efter kom en høj lyd fra masten som ville den gå istykker. Skibet gik ind till Finnboda i Stockholm og den 21. februar gik den igen ud til sin position. Igen opstod der nogle problemer og man gik ind til Finnboda igen og den 1. marts var man på plads igen på sin position.
De svenske myndigheder forsøgte at tilbagekalde Panamas registrering af skibet og man besluttede at gi det navnet MV Magda Maria.
Den 4. juli 1962 sejledede MV Magda Maria til El Ferroll hvor skibet blev solgt til et konsortiom og fik navnet MiAmigo. Skibet skulle sidenhen til Dover og sende til England og Holland. Skibet kom i februar 1965 til Fredericia i Danmark, hvor den fik ny sendemast.
Skibet sank i midten af 1980erne.